Tumblelog by Soup.io
Newer posts are loading.
You are at the newest post.
Click here to check if anything new just came in.
jesjen11
Radiospeak til den 23/9

Så sidder vi her igen. Mig i præstekjolen og med halskraven. Dig med ørerne slået godt ud, klar til slubre søndagens prædiken i dag. Du lytter til prædikestolen, og mit navn er Jesper Nørskov Jensen, og jeg er sprængfyldt med energi til at lavere lidt af en dundertale. Derudover skal jeg spille en masse herlige salmer i form af moderne popmusik.

Inden vi ørerne skal forkæles af forskellige musikanter, skal du dog lige lære mig endnu bedre at kende kære lytter. Vi starter nemlig, som vi plejer. Vi starter med en lille fortælling fra Pastor Jespers liv. Det handler om noget, som jeg tror, at de fleste kan genkende sig i. Det handler om det der med, at man vil gerne have den perfekte krop. Siddende ovenpå sig, mens hun gnider sig frem og tilbage. Det er selvfølgelig pjat, man vil gerne tilfredsstille sit eget lille narcissistiske monster og stå så knivskarpt som de gør på Ex On The Beach og Paradise Hotel. Men man vil også gerne være vis, lærd og interessant, og nu siger jeg noget lynhurtigt. Når man ser de programmer, virker det til at være svært at kombinere de ting. Det virker til, at man er nødt til at droppe ud af tredjeklasse og bruge al tid på træning, hvis man vil stå lige så skarpt som en af de tosser.

Det ved jeg selvfølgelig godt, at det ikke er, og hvis man har tilpas med mådehold, kan man sagtens få den krop, man vil have. Det er bare svært med måde, når, ja, chokolade, chips og så videre. Jeg er på ingen måde tyk. Jeg står faktisk rimelig skarpt, men jeg ville elske at smide det sidste mavefedt, så sixpacken kigger frem, men jeg er tilsyneladende ikke villig nok til at gå flere mil for det, fandt jeg ud af. I løbet af ugen faldt jeg nemlig over en artikel med overskriften: ”Sådan smider du det farlige mavefedt! KÆMPE artikel…” Altså formodentlig en artikel med alle de råd, som man kunne have brug for at tabe sig, men i stedet for at klikke taknemmeligt på thumbnailen, så beviste jeg, at jeg er en del af disruption-generationen, hvor vi maksimalt kan koncentrere os om at læse et tweet på 240 tegn til ende, for jeg tænkte instinktivt, at hvis artiklen er KÆMPE, så gider jeg ikke engang læse manchetteksten. Så er det alt, alt for svært at tabe sig. Jeg synes, episoden opsummerede en indre konflikt, som vi sikkert er mange, der har, rigtig, rigtig godt. Vi vil så gerne tabe os og stå knivskarpt, men vi vil også så gerne undgå at gøre alt, alt for meget for det.

Ovenstående speaks må ses som en gave til hende, der elsker god radio. Glæder mig til at lave det!

Don't be the product, buy the product!

Schweinderl